Lej en cocktail bartender til fødselsdagen

En rund fødselsdag er altid anledning til en gedigen fest! Her festes der igennem i familiens og de gode venners lag. Det kan være 30 års fødselsdag, 40 års fødselsdag, 50 års fødselsdag, 60 års fødselsdag …. Og ja, hvorfor egentlig stoppe der?

Men måske synes du, at det setup, som du lavede for 10 år siden, med en god middag, øl og vin, Spotify og så lidt gin og tonic, lige savner lidt ekstra i år. Festen skal lige have et løft denne gang. I så fald kan løsningen være en cocktail bartender til fødselsdagen. Oplev, hvordan hele festen lige rykker et gear op kl 21, når baren åbner og folk begynder at gå rundt i festen med store, flotte og velpyntede cocktails. Lange øjne bliver kastet, og de næste kunder får travlt med at komme op og checke drinkskortet af. Nogen bliver hængende omkring baren, og det giver den der hyggelige snak med lidt ekstra fis og ballade, som kun en bar kan give.

Baren har lige pludselig skabt en ny dynamik i festen. Og NU er I klar til at fejre dig rigtigt!!

Drinkskortet

Drinkskortet laves ud fra dine ønsker og ud fra vort samlede program på ca 45 cocktails – se eksemplet på et drinkskort fra en 40 års fødselsdag her DRINKSKORT. Hvis du har lyst, kan vi måske også udfordre nogle af dem, der (selv tror, at de) ved alt om drinks. Så sætter vi et par drinks på, som selv de aldrig har hørt om. På den måde bliver der noget for enhver!

Og selvfølgelig skal vi også rundt i hjørnerne med en god whisky til en af herrerne, en lille Bailey til en af damerne, en cognac til kaffen for farfar og en mocktail til mormor. Og mon ikke der skulle være lidt afsætning for et par tequila shots også?

Check vore priser på cocktail bar PRISER.

drinks til bryllup 2