Cocktail dansefest

lørdag den 12. juni 2021 kl 20

Aggersundvej 28, Aalborg Ø

Hvornår er du sidst slentret skødesløst op til en bar og har sagt “Dry Martini. Shaken, not stirred”!? Eller hvornår har du sidst stået og poseret i din smukke, rubinrøde cocktailkjole med en matchende Cosmopolitan i din hånd? Nej vel, det sker ikke så ofte – heller ikke for dig? For slet ikke at snakke om at danse til den lyse morgen i godt selskab 😉

Men nu har du chancen. Den 12. juni holder vi et brag af en cocktail dansefest for et inviteret publikum. Det vil sige, at du skal være inviteret, for at du kan melde dig til. Men hvis du er landet på denne side, er du højst sandsynligt blevet inviteret.

Det bliver altså en dansefest! Det betyder, at vi ikke gider vente til klokken sent, før vi begynder at danse. Publikum er dansehungrende efter denne lange, mørke coronavinter, så vi går til den! Målgruppen er singler i Aalborgområdet mellem 40 og 60, men selv om alle er singler, er der IKKE tale om en datingfest eller scorefest, eller hvad det nu hedder! Det er en dansefest!

For at få gang i festen, går vi i starten af festen rundt med røde armbind og udpeger “frivillige” – cirka 3-4 dansemus (Q) og 3-4 danserotter (M). Deres roller bliver at få gang i dansen – med ALLE midler!! 😎 Forslag til dansemus og danserotter modtages gerne ….

Samtidig stiller vi baren fra On The Road Cocktail Bar op, og hvis du ikke kender On The Road, kan du checke os af her. Der vil være fuldt drinkskort med cirka 20 af tidens mest elskede cocktails, inkl. et par mocktails.

Det indendørs forsamlingsforbud er på 50 personer. Hvis vi derfra trækker personale, når vi op på et max antal på ca 45-47 deltagere – med mindre loftet hæves igen. Skulle loftet blive hævet, vil begrænsningen ligge i lokalets størrelse, som er på max 60 personer.

Tilmeldinger sker efter først-til-mølle princippet og foregår ved at skrive på Messenger til Lars Mapanza. Hvis man samtidig går ind på Facebook-siden for On The Road Cocktail Bar og giver den et like, får man en lille stjerne i karakterbogen 😉.

Hvis vi ikke har nået 30 tilmeldinger pr 1. juni, aflyses festen desværre, for så bliver underskuddet for stort (det løber kun lige rundt ved 45 tilmeldinger, når husleje og bartendere er betalt).

Når din tilmelding er accepteret, modtager du betalingsoplysninger, som er på 250 kr, der betales via netbank. Inkluderet i de 250 kr er 3 cocktails efter eget valg samt natmad. Derudover kan du købe flere cocktails, øl, vand og rødvin i hele flasker til rimelige priser ved betaling med Mobilepay.

Dresscode? Oh, yes! Mænd i stilfulde jakkesæt, kvinder i flotte kjoler – eller tilsvarende. Og for de tungnemme betyder det INGEN JEANS OG T-SHIRTS!

De til den tid gældende regler for coronapas vil også gælde for denne fest.

Til sidst en lille bøn: Budgettet holder ikke til en professionel DJ. Men hvis nogen kender en, der vil gøre det gratis (får evt. fri bar?), måske en ung gut, der prøver at slå igennem …. så sig lige til. Eller måske nogen, der kan skaffe noget fed lys?

Vi takker på forhånd!

GLÆDER OS TIL AT SE ALLE JER DANSEGLADE SINGLER !!!!

Tilmeldte:

1 Mette Lundgaard 1 Ole Christensen
2 Camilla Thomsen 2 Martin Ferløv
3 Irina Rosenkrantz 3 Lars Mapanza
4 Joan Mogensen 4 Anders Helmer
5 Lene Nicolaisen 5 Theo Schintz
6 Trine Winther 6 Johnny Bundgaard
7 Britha Godiksen 7
8 Anette Bruun 8
9 Helle Bæk 9
10 Stinne Thomsen 10
11 Tina Lutzhøft 11
12 Jane Holm 12
13 13
14 14
15 15
16 16
17 17
18 18
19 19
20 20